Mere om mig

Jeg har gennem årene arbejdet med mange projekter om arbejdsmiljø og med mange aspekter af arbejdsmiljøet og har erkendt, at det, der står mit hjerte nærmest, er de projekter, der handler om at integrere arbejdsmiljø i undervisningen. 

Det er der kommet en hel del undervisningsmaterialer og idéer til undervisningsforløb ud af: ”Ar og Mi” konceptet fra min tid hos Arbejdsmiljøfondet,”Ny i job” konceptet fra tiden hos Arbejdsmiljørådets Service Center, www.ungmedjob.dk fra tiden hos Branchearbejdsmiljørådene, og undervisningsmappen ”Det gode arbejdsliv” til sosu-skolerne hos BAR SoSu.

Sideløbende med mit arbejde for de forskellige parter i arbejdsmiljøsystemet startede jeg eget firma i begyndelsen af 00-erne, og fik her skrevet et par bøger om undervisningsmiljø og udviklet koncept for og materialer til at uddanne unge til undervisningsmiljørepræsentanter. 

Internationalt har jeg i mange år været aktiv i EU-netværket ENETOSH (European Network for Education and Training in Occupational Safety and Health), og har her fået mulighed for at deltage i en række konferencer og projekter om arbejdsmiljøundervisning, senest som leder af et kinesisk projekt om integrering af arbejdsmiljø i undervisningen for EUCOSH (samarbejdsprojekt mellem EU Kommissionen og den kinesiske stat).